Foreningen Utzon Dock
Velkommen til foreningen Utzon Dock der blev stiftet den 2. december 2025 i Spidsgatterhallen i Utzon Center, Aalborg.
Mail til foreningen: kontakt@utzondock.dk
MISSION
- At bevare og levendegøre Utzon-spidsgattere gennem et aktivt, sejlende fællesskab, der favner alle generationer. Dette sker i tæt samarbejde med Utzon Center i Aalborg og LOA Værft i Nørresundby. Vi ønsker at sikre at Utzon-spidsgattere forbliver en levende del af dansk søfarts- og sejlsportskultur, hvor håndværk, viden og sejlerglæde deles mellem unge og gamle.
VISION
- Udvikle et levende miljø i nærhed af og samspil med Utzon Center, hvor bådhistorie og moderne fællesskab mødes omkring værksteder og en kommende småbådshavn "Utzon Dock" ved PPH-bygningen på Nørresundby Havn.
- Tilbyde aktiviteter, der omfatter Utzon spidsgattere og andre af Utzons veteranbåde for at styrke viljen og passionen til at istandsætte, sejle og vedligeholde klassiske sejlbåde.
- Skabe og udvikle samarbejde mellem Utzon Center, LOA Sailing Team og LOAs Venner samt medlemmerne af Foreningen Utzon Dock.
- Skabe opmærksomhed gennem events og formidling om Aage Utzon og de sejlbåde han designede og konstruerede.
FØLG MED PÅ FACEBOOK: KLIK HER.
Utzon spidsgatteren TRIP sejler her foran Utzon Center på Aalborg Havnefront. Utzon Center er arkitekten Jørn Utzons sidste værk.
Den høje bygning til venstre i billedet gav arkitekten Jørn Utzon navnet: "Spidsgatterhallen".
Denne hal blev dedikeret til at skulle formidle fortælling og håndværk om hans far Aage Utzons enestående indsats med at designe og konstruere spidsgattere – fra Shamrock og Viking m.fl. i 1918 til Sagitta 30 i 1965.
En udvikling i bådtypen som rummer fortællingen om optimering og udvikling i rigtyper, skrogformer samt værfts- og industrihistorie for lyst- og sejlbåde.
