Her bringes nedenfor referater af:
Ordinær Generalforsamling, afholdt den 17. marts 2026.
Stiftende Generalforsamling, afholdt den 2. december 2025.
**************************************
Ordinær generalforsamling 2026
Referat fra den ordinære generalforsamling 2026 i Foreningen Utzon Dock. Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag den 17. marts 2026 kl. 13 på LOA Værft, Nordre Havnegade 6, 9400 Nørresundby.
1. Valg af dirigent.
På forslag fra bestyrelsen blev Søren Steensen valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Esben Munk Sørensen blev valgt til referent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
Dette er den første formandsberetning siden foreningens start den 4/12-25.
Bestyrelsen har indtil nu afholdt 3 bestyrelsesmøder.
Som alle ved, blev Foreningen Utzon Dock opstartet på baggrund af Tall Ship Fonden Aalborgs ønske om at udskille småbådsaktiviteterne i Utzon Dock fra aktiviteterne omkring LOA og TSFA.
Historisk er Foreningen Utzon Dock en efterfølger af Foreningen Limfjordens Træskibslaug, der har eksisteret siden 2002 og havde op til 23 medlemmer. De frivillige i LT byggede 3 sjægter, hvoraf ”Embla”og ”Krejleren” befinder sig her på LOA Værft.
I forbindelse med at Limfjordens Træskibslaug blev overdraget til TSFA overtog LT også Krejleren. I oktober 25 blev vi meddelt at udtræde af samarbejdet med TSFA og være økonomisk uafhængig af TSFA pr. 1/1-26.
På den baggrund blev der afholdt stiftende generalforsamling for foreningen Utzon-Dock den 2/12-25.
Samtidig blev fokus i Foreningen Utzon Dock alene koncentreret om at fremme historikken omkring Utzon-spidsgatterne og den historiske baggrund, de har. Familien bag Utzon har godkendt at vi må bruge Utzon navnet til vores nye forening.
Bestyrelsen har derfor besluttet ikke længere at have Krejleren i flåden og søger aktuelt at overdrage den til Limfjordsmuseet i Løgstør, som vi håber, vil overtage båden.
Samtidig vil vi gerne takke for de 4 år, vi har haft sammen med LOA, og det generationsskifte, der nødtvunget har været gennemført, men som nu er årsag til, at vi kan bevæge os selvstændigt med egen fundraisingog aktiviteter efter eget valg. Det er samtidig aftalt, at Foreningen Utzon Dock kan fortsætte aktiviteterne på LOA Værft og fortsætte det praktiske samarbejde i den gode ånd og stemning.
Vi har overtaget alle de småbådsrelaterede aktiviteter og har som forpligtelse at betale for restværdi i værksteds- og telte på 30.000 kr., som afdrages over 6 år, samt at betale for Snuller til de forhenværende ejere. Hvis det ikke lykkes for UD inden den 1/1-27 at skaffe midler, skal TSFA betale 10.000 kr. til UD.
Fundraising. Vi har startet søgning efter bidrag fra fonde og organisationer. Der er modtaget 40.000 kr. fra Østifternes Fond. Vi har desuden fået tilsagn om 5.000 kr. fra ejerforeningen overfor i havnen.
Et fundraisingudvalg består af Martin Boisen og Gert. Søren Steensen og Esben samler ønsker og behov og giver disse videre til behandling i fundraisingudvalg og underskrift af foreningens formand.
Havn: I 2026 forventer vi at have 2 pladser i Nørresundby Sejlklub. I 2027 forventer vi at have en egen havn installeret foran PPH-bygningen. Vi forhandler med Aalborg Havn om at få tilladelsen overført fra TSFA og forhandler desuden med Råt og godt om at levere bådebroer og tilbehør. Mere herom senere.
Faciliteter. Vi har overtaget stueetagen i det gule PPH Pakhus som midlertidigt lejemål og bruger det sammen med LOA som fælles facilitet. Der arbejdes inden for lokalerne med at indrette et Utzon-udstillingslokale med historie om havnen og Utzon-spidsgatterne. Telte, lagercontainere og værkstedcontainere er ved at være klar til brug. Vi skal finde midler til indkøb af værktøj ud over det, vi har aktuelt.
Foreningens både: I den nye opsætning har vi følgende sejlbåde:
Trip: Forventes klar til påske 2026.
Snuller: Skal renoveres og bliver ikke færdig før tidligst i 2027.
Susi: Forventes overdraget til Utzon Dock fra Utzon Centret inden for kort tid.
Syv: En 28 m² klinkbygget Utzon-spidsgatter, der ligger i Kerteminde og er bygget som øvelsesbåd. Vi forventer at købe den, så snart vi kan skaffe midler.
Krejleren: Skal afhændes til Limfjordsmuseet.
Utzon Centret ejer i øjeblikket sisu-spidsgatterne Trip og Susi.
Overdragelsesaftale for disse spidsgattere er under godkendelse. Vi forhandler også med Utzon Centret om et stærkt samarbejde. Betingelser og vilkår er under forhandling. Bestyrelsesmedlem Line Nørskov Davenport har fremsendt et oplæg til fremtidig struktur for samarbejdet.
Sejlerskole. Esben har fremsendt et oplæg til sejlerskole, hvor vi uddanner bådførere med duelighedsbevis i teori og praksis. Desuden vil der blive afholdt et VHF-kursus.
Brug af bådene. Vi forventer at udarbejde retningslinjer og brugsinstruktioner for brug af bådene, når den nye havn er klar i 2027. Desuden overvejes det at sejle med gæster fra Utzon Center, når vi er klar i 2027 eller tidligere.
Forsikring. Er under udarbejdelse både for arbejdsskader og bådeforsikring. I Nørresundby Lystbådehavn betales ansvarsforsikring via havneafgiften.
Kulturhavn9400. Sammen med ”Solsidens Udviklings Alliance” deltager UD i etablering af en blå havnefront sammen med Nr. Sundby Sejlklub, Mellem Broerne interessenter, Dykkerklubben, TSFA, Aalborg Havn om at etablere en maritim Kulturhavn 9400 for ældre træskibe og andre maritime aktiviteter.
Der blev besvaret spørgsmål fra salen:
Vedr. Sejlerskole: Opgaven er i første omgang at uddanne bådførere, der udover duelighedsbevis også skal mestre færdigheder i sejlads i havnebassin og bropassage, herunder have VHF-certifikat.
Vedr. Solsidens Udviklings Alliance: Der er her en god mulighed for at samle foreningerne omkring LOA til at handle i fællesskab for at arbejde for en "Kulturhavn" omkring PPH-bygningen og LOA-værftet. Disse foreninger er foreløbig Tall Ship Fonden, LOAs Venner, LOA Sailing Team, Utzon Dock og Naboernes Ejerforening.
Vedr. forsikring. Besætning og gæster på Foreningens både skal lige som ved sejlads med LOA være forsikret i egen ulykkesforsikring.
Ved. redningsveste. Spidsgatterne har foreningens redningsvest om bord, og de gennemgås årligt sammen med redningsvestene på LOA.
Beretningen blev godkendt med akklamation.
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
Det fremlagte regnskab blev godkendt.
4. Godkendelse af budget.
Det fremlagte budget blev godkendt.
Budgettets indtægtsside bliver lagt efter at der i 2026 er 15 aktive medlemmer og 30 støttemedlemmer.
5. Eventuelle indkomne forslag
Der er ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
6. Fastsættelse af kontingent
Kontingent fastsættes til fortsat at være 400 kr. årligt for aktive medlemmer og 200 kr. for støttemedlemskab.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og én bestyrelsessuppleant
For at undgå, at formand og kasserer er på valg i samme år, foreslår bestyrelsen, at Anders Drivsholm og Martin Boisen begge er på valg i 2026 for en 1-årig periode. Anders Drivsholm og Martin Boisen er således på valg igen i 2027 for en 2-årig periode, og de øvrige 3 medlemmer er på valg igen i 2028 ligeledes for en 2-årig periode. Dette lever op til vedtægternes bestemmelser om valg i lige og ulige år.
Bestyrelsen består herefter af i det kommende år:
Michael Fossing Formand formand@utzondock.dk
Martin Boisen Kasserer kasserer@utzondock.dk
Anders Drivsholm
Line Nørskov Davenport
Herluf Christensen
Kurt Christensen genvalgt som suppleant
8. Valg af én revisor og én revisorsuppleant
Gert Zinndorff blev genvalgt som revisor. Bjarne Kirk og Carl Christian Jepsen er genvalgt som revisorsuppleanter.
9. Eventuelt
Der fremlægges forslag til forskellige initiativer til markedsføring og synliggørelse i forbindelse med Træskibsforeningens Pinsestævne 2026 i Helsingør og Tall Ship Race 2026 i Aalborg.
Underskrevet af dirigent
Søren Steensen
Referent
Esben Munk Sørensen
**************************************
Referat af Stiftende generalforsamling i foreningen Utzon Dock.
Der blev afholdt stiftende generalforsamling torsdag d. 4. december 2025 i foreningen Utzon Dock. Generalforsamlingen fandt sted i Spidsgatterhallen, Utzon Centeret, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg.
1. Valg af dirigent
Velkomst ved Michael Fossing. Herefter blev Søren Steensen valgt til dirigent.
2. Valg af referent
Esben Munk Sørensen blev valgt.
3. Redegørelse for stiftelsen af foreningen Utzon Dock
Esben Munk Sørensen begrundede oprettelsen foreningen med følgende vision:
-at udvikle Utzon Dock i nærhed og i samspil med Utzon-Centeret.
-at tilbyde aktiviteter omkring Utzons spidsgattere og andre veteranbåde for at skabe og udvikle viljen og passionen for at sejle, istandsætte og vedligeholde bådene i samspil med Utzon Centeret og LOA V.rftet.
-gennem aktiviteter at skabe opmærksomhed omkring Aage Utzon og de spidsgattere han designede.
-at skabe grundlag for at unge såvel som midaldrende og ældre kan deltage i sejlads, drift og vedligeholdelse af bådene.
4. Godkendelse af vedtægter
Forslaget til vedtægter blev enstemmigt vedtaget
5. Økonomi
Generalforsamlingen vedtog det årlige kontingent for aktive medlemmer til at være 400 kr. årligt.
Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for kontingent til støttemedlemmer.
6. Valg af bestyrelse
Generalforsamlingen valgte følgende som foreningens første bestyrelse:
Michael Fossing (formand)
Anders Drivsholm
Martin Boisen
Line Nørskov Davenport (Utzon Center)
Herluf Christensen (LOA Værftet)
Desuden valgtes Kurt Christensen som suppleant.
7. Valg af revisor
Revisor: Gert Zinndorff
Revisorsuppleant: Bjarne Kirk og Carl Christian Jepsen
8. Eventuelt
Martin Boisen har oprettet CVR og konto hos Sparekassen Danmark, samt oprettet og erhvervet url-adresserne www.utzondock.dk og www.utzondok.dk
Aalborg den 7/12-2025
Signeret af:
Michael Fossing, formand.
Esben Munk Sørensen, referent.
Søren Steensen, dirigent.
******************************
Billeder fra den stiftende generalforsamling i Spidsgatterhallen på Utzon Center den 4. december 2025:
Michael Fossing blev valgt som formand for Foreningen Utzon Dock.
Deltagere i den stiftende generalforsamling, 4. december 2024.
